God lytning!

Dig og mig ved daggry – Lydbog

Dig og mig ved daggry er en mørk ungdomsroman skrevet af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen.

Louise og Liam bliver forelskede efter at have mødt hinanden i Aalborgs natteliv. Kærligheden imellem dem er stor og inderlig, men lige under overfladen lurer en barsk fortælling om den nordjyske undergrund med narkotikasalg, trusler og gæld.

Det er en fortælling der handler om svigt, misforståelser, tillid og om at leve og elske som var det den sidste dag i livet. Om selvmord som den eneste udvej af ens elendighed og rejsen fra lyset ind i mørket.

Romanen er velskrevet og hårrejsende fra ende til anden og er indlæst med stor indlevelse af skuespilleren Martin Greis-Rosenthal. En gribende og barsk historie der især som lydbog-format vil kravle ind under huden på dig.  

Dig og mig ved daggry er tilgængelig hos Mofibo, BookBeat og Nextory. Som nyt medlem hos de tre tjenester kan du høre lydbogen gratis i op til 2-6 uger!

Her kan du streame Dig og mig ved daggry som lydbog

Bedst i test


  • 30 dages gratis prøveperiode
  • Bedst i test af alle lydbog tjenester
    Bedste udvalg af lydbøger
    Ubegrænset offline læsning
    ingen binding
  • 129 kr/måneden


  • 30 dages gratis prøveperiode
  • Bredt udvalg af lydbøger og e-bøger
    Prisvenlig tjeneste
    Flere forskellige abonnementstyper
    ingen binding
  • Fra 99 kr/måneden

Om bogen

Dig og mig ved daggry
  • Udgivet (som lydbog): 2014-04-14
  • Varighed: 8 timer og 27 minutter
  • Forfatter: Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen 
  • Indlæser: Martin Greis-Rosenthal
  • Sprog: Dansk
  • Kategori: Ungdomsbøger
  • Forlag: Gyldendal
  • Tilgængelig format: Lydbog, E-bog
  • ISBN: 9788702162929

Bogens handling

To livløse unge mennesker hives op af Limfjorden. De hænger sammen i håndjern. Er der tale om selvmord eller mord? Dig og mig ved daggry bliver på dramatisk vis slået an og herefter udfolder historien sig om 17-årige Louise og den lidt ældre Liam. De har mødt hinanden i Aalborgs natteliv og siden blevet håbløst forelskede. De flytter sammen og alt ånder tilsyneladende fred og idyl – lige indtil Liam får rodet sig ud i narkotikasalg sammen med vennen Jeppe. De arbejder for bagmanden Johannes og inden længe sættes der gang i et virvar af uheldige begivenheder, der kredser sig om en narkogæld og da Jeppe tager sig selv af dage ender Liam med at stå tilbage med alle problemerne. Louise forsøger at få Liam ud af gælden ved at sælge sig selv, men uden held og kæresteparret må tage på flugt og gemme sig. Snart synes selvmordet at være den eneste udvej.

Den fatale kærlighedshistorie fortælles af Louise efter hendes død som en slags “historie hun aldrig fik fortalt”. Den sørgelige, gribende og hårrejsende historie vækker genklang til andre “problemromaner” som Jacob Ejersbos Nordkraft og Bent Hallers Katamaranen der begge skildrer et barsk miljø i netop Aalborg med sex, stoffer og vild ungdom.


For dig som vil lytte til Dig og mig ved daggry som lydbog, er den tilgængelig hos Mofibo, Saxo Premium og Nextory som har en gratis prøveperiode på 14 – 42 dage for nye brugere.

Mofibo
Mofibo har det bredeste udvalg af lydbøger og den bedste app af alle de testede apps. I vores test er tjenesten blevet valgt til den bedste lydbogapp og er det indlysende valg for os. I øjeblikket kan du også prøve tjenesten gratis i 30 dage!
129 kr/måneden

Om forfatterne Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen

Sanne Munk Jensen (født 14. august 1979 i Skagen) er uddannet cand. mag i medievidenskab fra Aarhus universitet. 

Hun debuterede i 2002 med ungdomsromanen Nærmest hinanden. Hun har siden udmærket sig med en række romaner og manuskripter og vandt i 2008 Orla-prisen og Gyldendals Børne- og Ungdomspris for bedste ungdomsroman med En dag skinner solen også på en hunds røv.

Sanne er også flittig foredragsholder og underviser hver sommer på Brønderslev Forfatterskole for unge. Desuden laver hun manuskripter til kortfilm og arbejder af og til også som filmkonsulent. Hun bor til dagligt i København og er mor til to børn.

Glenn Ringtved (født 30. marts 1968 i Usserød) er med en lang række værker bag sig en etableret forfatter. Han debuterede allerede tilbage i 1995 med Benny Bøf-fugl, og andre historier fra Cirkus Bambino. Han har siden skrevet et utal af børne- og ungdomsbøger alle udgivet på Gyldendal herunder bøgerne om “Dreamteam”. 

Glenn har modtaget en række priser og legater og fik 2017 også international anerkendelse som vinder af The Batchelder Award fra American Library Association for Græd Blot Hjerte, 2001 (oversat til “Cry, Heart, but Never Break”). 

Dig og mig ved daggry er Sanne Munk Jensen og Glen Ringtveds første samarbejde. Den vandt i 2014 Kulturministeriets Forfatterpris.

Vær den første til at kommentere!

Efterlad et Svar

Lydbøger