eReolen



  • Gratis tjeneste
  • Tjenesten er gratis
    Velkendt mærke
  • 0 kr/måneden

Hvis du holder af lydbøger og podcasts, eller foretrækker at læse e-bøger over almindelige trykte bøger, så er eReolen afgjort et besøg værd. Her finder du et væld af forskellige typer digitale materialer, der dækker alle genrer, interesser og aldersgrupper, så der er med sikkerhed noget at finde for alle.

Lyt eksempelvis til lydbogsudgaven af Lars Lilholts biografi Drømme og Dæmoner, indtalt af Lilholt selv, lyt til en podcast om feminisme, køn og seksualitet fra Atlas Magasin, eller læs Karen Blixens klassiker Den Afrikanske Farm som e-bog, direkte på din tablet, telefon eller PC.

Om eReolen

eReolen er en del af de danske folkebiblioteker, og er bibliotekernes platform for digitale kulturprodukter såsom lydbøger, podcasts og e-bøger. Det er derfor ganske gratis at benytte eReolen, og det kræver kun et bibliotekskort at få direkte adgang til en lang række nye læse – og lytteoplevelser. Har du ikke allerede et bibliotekskort og er interesseret i at benytte eReolen, kan du nemt bestille et kort ved hjælp af dit NemID på dit lokale biblioteks hjemmeside. Du kan også vælge at gå ind omkring dit lokale bibliotek og blive oprettet som bruger af biblioteket på stedet.

eReolen har flere end 36.000 bøger tilgængelige på deres hjemmeside og app enten som lyd eller digital tekst, så du vil helt sikkert kunne finde noget, der interesserer dig. Fra eReolens forside kan du nemt søge på titel, forfatter eller emne, eller klikke dig direkte til lydbøger, podcasts eller e-bøger fra hjemmesidens hovedmenu. Her har du også mulighed for at få inspiration til din næste bogoplevelse ved at browse de forskellige materialer samlet under menupunktet Inspiration, der blandt andet vil vise dig populære eller nye titler, tema-specifikke materialer eller bøger udvalgt af eReolens bibliotekarer eller andre samarbejdspartnere.

Hjemmeside: https://ereolen.dk/
Kompatibelt operativsystem til mobil: Android, IOS
Støtte til offline lyt: Nej
Understøttelse af e-bøger: Ja
Månedlig gebyr: Gratis
Kontakt: supportforumlar, (tel. 7026 3636)

eReolen lydbøger

eReolen har et stort udvalg af forskellige lydbøger i høj kvalitet. Menupunktet Lydbøger er inddelt efter de nyeste lydbøger, samt efter en række tematiske overskrifter og genre-bestemte overskrifter såsom lattermilde lydbøger, Young Adult, psykologiske thrillere, fagbøger, samt lytternes mest populære bøger. Desuden er der en særlig kategori for lydbøger på engelsk fra eReolen Global, som indeholder en række engelsksprogede og oversatte klassikere af blandt andet Jane Austen, E. M. Forster, Elena Ferrante og mange flere. Du kan benytte eReolen via mange forskellige devices eReolen ipad, eReolens app på din telefon eller ganske enkelt eReolen via din PC’s browser.

En særlig fordel ved e-bøger er, at de ofte er indtalt af forfatteren selv eller af en anden kulturpersonlighed med et særligt forhold til netop denne bog. Eksempelvis er H. G. Wells klassiske bog Klodernes Kamp indtalt af Johan Olsen, og Alice Walkers populære og filmatiserede roman Farven Lilla er indtalt af Hella Joof. eReolens lydbøger leveres af en lang række professionelle forlag, der alle står opført på eReolens hjemmeside. Det er ikke muligt at sammenligne udvalget med andre services som Mofibo, da denne ikke oplyser sine forlag eller det samlede antal lydbøger, der kan findes hos Mofibo.

eReolen har desuden et stort udbud af børnebøger og Young Adult romaner både som lydbøger og e-bøger. Lydbøger kan være en fin måde at lade børn opleve forskellige typer bøger og give dem oplevelsen af at bruge biblioteket. En stor fordel ved eReolen, i forhold til de almindelige folkebiblioteker er, at materiale aldrig kan afleveres for sent, da lånetider automatisk udløber, hvorefter du ikke længere har adgang til materialet. Det er derfor ganske sikkert at lade børnene selv låne materiale hos eReolen uden at behøve bekymre sig om, hvorvidt de ophober bøder for sent afleverede bøger.

eReolen e-bøger

Udover lydbøger og podcasts har eReolen desuden en lang række e-bøger tilgængelige for biblioteksbrugere. Disse inkluderer så forskelligartede temaer som erotik, gys, humor, historiske bøger for børn, så der er i sandhed noget for enhver smag. eReolen tilbyder også digitale poesisamlinger. Desuden kan blandt de mange romaner finde fagbøger og non-fiktion som kogebøger, rejsebøger og selvhjælpsbøger og meget mere. Som tidligere nævnt er der også under e-bøger et stort udvalg af materiale for små og store børn både billedbøger, romaner, fantasy og YA samt historiske bøger for børn, der vil lære mere om historiske begivenheder eller leveforhold.

En ulempe ved eReolen er, at søgefunktionen indimellem kan virke lidt klodset. Er du eksempelvis interesseret i at finde en lydbog af forfatteren Helle Helle, kan du søge på forfatterens navn og herefter filtrere resultaterne efter, hvorvidt du leder efter en lydbog, e-bog, podcast eller noget andet. Under lydbøger kommer der dog først en lang række bøger med Helle i titlen, inden det bliver tydeligt, at der ganske enkelt ikke findes lydbøger af Helle Helle. Det burde være muligt at specificere, at du ønsker at søge kun på forfatternavnet eller titlen, så den slags forvirring kan undgåes.

Det er svært at sige præcist, hvor god eReolen er, hvis du prioriterer adgang til de aller nyeste titler på markedet. E-bøgerne inkluderer en række nye bøger, men det er muligt, at det tager lidt længere tid for bøgerne at nå fra forlaget til læseren eller lytteren gennem folkebibliotekernes service end gennem kommercielle services som Mofibo. Herudover skal du selvfølgelig huske på, at lånetiden på alle e-bøger såvel som lydbøger hos eReolen kun kan udlejes i en begrænset periode, da eReolen fungerer efter samme princip som bibliotekerne. Derfor er det klart, at eReolen ikke kan tilbyde samme form for skræddersyede løsninger som kommercielle apps som Mofibo eller Nextory.

eReolen app

eReolen har desuden en app, så du nemt og hurtigt kan vælge imellem de mange forskellige udbud af lyd og e-bøger eller søge inspiration til din næste læseoplevelse. eReolen android/ eReolen app android. eReolen er tilgængelig for Android brugere, der kan downloade appen direkte hos Google Play. Det samme gælder eReolen iPhone/ eReolen iPad, hvor du ligeledes kan downloade eReolens app til iPhone eller iPad direkte i App Store. Appen gør det nemmere og hurtigere at finde, låne og læse eller lytte til nye bøger direkte fra din telefon eller tablet, så du også kan tage din nye lydbog med på farten.

På appen kan du holde øje med, hvor mange aktive lån, du i øjeblikket har og naturligvis søge efter nye bøger enten efter forfatter, titel, tema, eller hvorvidt du ønske lydbog eller e-bog. Når du har fundet en bog, som du er interesseret i, er du blot et par klik væk fra at have fri adgang til bogen i hele din låneperiode. Hvis du benytter appen til at læse e-bøger, vil du sikkert synes om e-bogsaflæseren, der gør det langt nemmere at læse digitale bøger, end hvis du åbner disse i browseren på din computer.

eReolen app
5.5 Samlet score
Godt valg, hvis dit primære fokus er gratis adgang til gode lyd - og e-bøger

Hvis dit primære fokus for en lydbogsudbyder er lave omkostninger og et solidt udvalg i høj kvalitet, er eReolen bestemt et godt valg. Hos en kommerciel virksomhed kan selvfølgelig forventes en anden type serviceniveau end hos en platform, der tilhører Folkebibliotekerne, så hvis hurtig adgang til kundeservice er vigtigt for dig, er Mofibo måske det rigtige valg.

Udbud
6
Værdi for pengene
6
Anvendelighed
5
Fordele
  • Høj kvalitet
  • Gratis
  • Solidt udbud
Ulemper
  • Begrænset lånetid
  • Søgefunktion er lidt klodset
Tilføj din anmeldelse  |  Read reviews and comments
Vær den første til at kommentere!

Efterlad et Svar

Din bedømmelse

Lydbøger
Logo