LibriVox



  • Gratis tjeneste
  • Omkostningsfri tjeneste
    Lader dig indtale lydbøger
    God app
  • 0 kr/måneden

LibriVox er lydbogstjenesten, der reelt skiller sig ud i forhold til sine konkurrenter. Dette skyldes, at tjenesten er helt gratis og kun tilbyder materiale, der ikke er ophavsretligt beskyttet. LibriVox er en gruppe frivillige verden over, som indtaler offentlige tekster og bøger, som de deler via deres hjemmeside og app. Tjenesten blev grundlagt i 2005 af Hugh McGuire med det formål at kunne dele kulturstof gratis på internettet på lovlig vis. 13 år senere er de blevet relativt store, og de tilbyder over 12.000 titler.

Konceptet bygger på, at LibriVox og dens volontører indtaler bøger, som har offentlig ejendomsret, dvs. bøger, som ikke længere er beskyttet af copyright. I praksis betyder det bøger, som er skrevet før 1923.

Da der er tale om et amerikansk foretagende, udbydes der flest engelske lydbøger, men flere titler findes også på dansk. Du vælger helt selv, hvad du vil præsenteres for, og du har 27 sprog at vælge imellem. Hjemmesiden er meget enkel, og alle lydbøger er organiseret overskueligt hos LibriVox.

Hjemmesidelibrivox.org
Kompatibelt operativsystem til mobil: Android, iOS, Windows Phone
Øvrige platforme: Windows 10, Browsere (Chrome, Firefox, Safari, Explorer)
Understøttelse af offline-lytning: Ja
Understøttelse af e-bøger: Ja
Gratis prøveperiode: Gratis tjeneste
Månedlig omkostning: 0 kr.

Kontakt: info@librivox.org

LibriVox app

Appen til LibriVox kan hentes hos App Store, Google Play Store og lignende steder. Appen er helt gratis at downloade, og du behøver ikke registrere dig med nogen som helst oplysninger. LibriVox app er meget nem at bruge, og den er yderst nem at navigere rundt i med et smart design. Start med at indstille dit foretrukne sprog for appen (LibriVox er naturligvis tilgængelig på dansk), og derefter vælger du det sprog, lydbøgerne skal være på.

I menuen nederst på skærmen finder du dine favoritter og et katalog bestående af fire faneblade: Titler, Forfattere, Genre og Seneste. Der er også en søgefunktion, hvor du kan søge efter lydbøger, forfattere og indlæsere. Nederst i højre hjørne finder du ‘Indstillinger’, hvor du kan vælge sprog med mere. Appen er fuldstændig som hjemmesiden, men enklere. Den er gennemtænkt, så den dækker ethvert behov.

LibriVox
LibriVox er en gratis lydbogstjeneste, som drives af frivillige verden over. Udbuddet er smallere end hos mange af konkurrenterne, og indlæsningskvaliteten varierer, eftersom alle og enhver kan indlæse lydbøgerne.
Gratis

Udbuddet på LibriVox

Eftersom tjenesten er ganske gratis, og der kun findes offentligt tilgængelige titler på tjenesten, er udbuddet relativt begrænset. Dog skal det bemærkes, at udbuddet er på omkring 12.000 titler. Der findes som nævnt absolut flest engelske titler, men antallet af danske titler stiger støt.

Da det udelukkende er titler med offentlig ejendomsret, er her kun titler fra før 1923. Der er copyright på litterære værker fra 1923 og senere, og dem har LibriVox ikke rettighederne til at indlæse – med undtagelse af de forfattere, som selv har valgt at dele deres værker. Det betyder, at der findes en del mindre kendte titler udgivet efter 1923 fra forfattere, som har ønsket at udbrede kendskabet til deres værker.

Bliv indlæser på LibriVox

Hvis du ønsker at bliver indlæser hos LibriVox, kan du ansøge via hjemmesiden. Midt på hjemmesiden findes der en grøn “Volontør”-knap. Som indlæser kan du bidrage på forskellige måder. Det kan være som den eneste oplæser af en hel bog, men da kræves en vis erfaring. Ellers er der mulighed for at indtale kortere tekster, som poesi eller prosa, samt dele af et værk sammen med andre ved at indtale et kapitel eller dele af en bog.

Du kan inde på hjemmesiden læse mere detaljeret om processen om, hvordan du kan blive indlæser og om hvilke alternativer, som er tilgængelige for dig, der er interesseret. Som dansktalende er der stor chance for, at du bliver optaget som indlæser, så længe du har en behagelig stemme.

Sammenfatning

Da LibriVox lever af donationer, ikke har reklamer og tilbyder en gratis tjeneste, er der mange, der benytter appen. Mange mener, at LibriVox fungerer som et godt supplement til Storytel eller Bookbeat, mens andre holder sig til LibriVox alene. Indlæsernes niveau varierer en del, men der er generelt mange dygtige og behagelige stemmer tilgængelige. For de, som holder af den ældre litteratur og er ude efter en gratis tjeneste, er LibriVox et godt alternativ.

Download appen eller brug hjemmesiden via mobilens browser for at få adgang til hele udbuddet på mobil eller tablet. Så bliver oplevelsen mere fleksibel.

6 Samlet score
Godkendt for at være gratis

Vi mener, at det er fantastisk, at der findes en lydbogstjeneste, som tilbyder lydbøger gratis. Desværre mærkes det også lidt for tydeligt, at tjenesten er gratis. LibriVox kan ikke måle sig med de store tjenester som Bookbeat, Storytel eller Audible.

Tilføj din anmeldelse  |  Read reviews and comments
Vær den første til at kommentere!

Efterlad et Svar

Lydbøger
Logo